• Ødis Skole
  • Steppingvej 14, 6580 Vamdrup
  • 79797810
  • oedisskole@kolding.dk
Billedet på sidehoved

 

Pædagogisk læreplan for Ødis Skoles SFO

Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning til temaerne

Den gode fritidspædagogik

Legens betydning for barnets udvikling

Samarbejdet om det enkelte barn

Børn med særlige behov

Samarbejde mellem undervisningsdel og SFO

Krop og sundhed

Rammer for lektiehjælp i SFO tiden

SFO læreplanstemaer

Personlige kompetencer

Værne om sin egen integritet

Sociale kompetencer

Sprog

Krop og bevægelse

Naturen og naturfaglige fænomener

Kulturelle udtryksformer og værdier

Praktiske pædagogiske tiltag

Evaluering og dokumentation

Forord

Uddannelsesudvalget i Kolding Kommune har vedtaget en ramme for pædagogiske læreplaner i skolefritidsordningerne / SFO. Denne ramme har vi på Ødis Skole præciseret, så den tager udgangspunkt i den særlige tilgang til styrkelse af det enkelte barns udvikling, der ligger i fritidspædagogikken. For at bygge bro mellem undervisningspædagogikken og fritidspædagogikken har vi et tæt samarbejde med skolen, så det vigtigste i alt dette - helhed i barnets hverdag - kommer i højsæde.

Det er vores opgave at medvirke til barnets almene dannelse. Gennem det tætte samarbejde med skolen fremmer vi barnets personlige alsidige udvikling og evnen til at indgå i en livslang læring. Dette gøres gennem opdragelse, udvikling og trivsel. Læringen er en indre proces, der sker gennem leg, samt planlagte og spontane oplevelser, hvor der gives mulighed for fordybelse, forandring, fornyelse og erfaring.

Indledning til temaerne

Rammerne for de pædagogiske læreplaner er delt op i 2 dele. Den første del er en beskrivelse af den gode fritidspædagogik, mens den anden del består af målene for de pædagogiske læreplaner.

Når der i rammerne for pædagogiske læreplaner tales om "skolen", er det ment som skolens samlede virksomhed, der både indbefatter undervisning og SFO’s fritidspædagogik.

Den gode fritidspædagogik

Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt svage miljøer. Udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres tid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få, til at være en almen foranstaltning for de mange i et særligt felt mellem skole og hjem.

Skolen og dermed også SFO skal være et sted, der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Deltagelse i SFO skal herudover også for det enkelte barn have en værdi i sig selv. SFO er et sted, hvor man møder vennerne, oplever at være en del af et fællesskab, har spændende aktiviteter og har mulighed for fri leg og andre aktiviteter.

Det der karakteriserer fritidspædagogikken er

At børn mødes på tværs af alder.

At der arbejdes med barnet i fællesskabet.

En børneperspektiveret pædagogisk praksis

At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse.

Et ønske om at være en kompenserende foranstaltning for socialt udsatte børn (afledt af den historiske forankring)

At den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisning og hjemmet.

Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets

Udvikling af nye visioner og interesser.

Udvikling af øget opmærksomhed for hinanden som personer.

Udvikling af kompetencer, der har betydning for deres almen-dannelse

Forståelse for fællesskabets betydning og værdi

Legens betydning for barnets udvikling

Leg har en værdi i sig selv. Legen styrker fantasien og fantasien styrker legen. Gennem legen har børnene en aktiv rolle for egen udvikling og læring, og deres sociale evner understøttes gennem leg til en større fællesskabsfølelse, hvor venskaber dannes. Der udvikles kompetencer, og fantasi samt nysgerrighed skærpes. Gennem legen har børnene ligeledes mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder

Legen kan deles ind i to grupper. Den ene handler om den spontane og uplanlagte leg, hvor legen opstår ud fra barnets egen fantasi og bygges op i fællesskab med kammerater, her er det børnene selv der laver regler og rammer uden voksenindblanding. Dette i sig selv betyder, at de er med til at udvikle hinanden.

Den anden gruppe er den planlagte og voksenstyrede leg, hvor det er den voksne, der sætter regler og rammer. Dette betyder at man har mulighed for at styrke og stimulere børnenes individuelle udvikling og fremme bestemte kompetencer. Dette gøres naturligvis i respekt for barnet behov for den frie og spontane leg.Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og mulighed for at være aktive i den moderne verden.

Samarbejdet om det enkelte barn

Det er en betingelse for vores arbejde, at der opbygges et tæt samarbejde om det enkelte barn med forældrene og skole. Et godt samarbejde kan defineres ved gensidig respekt, tillid og tro på at samarbejdet vil foregå i dialog. Gennem smaltalk, samtaler og tlf. kontakt sikrer vi at give den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation. Det er vores vision at SFO’en skal deltage i den ene af de to skole-hjemsamtaler, der er i løbet af skoleåret. Dette vil samtidigt styrke det tætte samarbejde vi har med skolen om det enkelte barn. Børn der skal starte i skole i august, tilbydes at starte i glidende overgang i SFO fra primo april. Børn i glidende overgang har brug for særlig omsorg og tryghed når de starter. Der leges meget på glidende overgang for at få kortlagt børnenes kompetencer. Der arbejdes meget på de sociale og personlige kompetencer, venskaber og motorik. Ligeledes arbejdes der på at gøre børnene skoleparat, det kan være en træning i at lytte til andre, ikke at afbryde, høre og forstå kollektive beskeder e.t.c.

Forældresamarbejdet har stor betydning. Forældrenes viden om deres barn danner grundlag for en fælles indsats for at stimulere barnets udvikling. Forældrene er sparringspartner under glidende overgang, og gennem den daglige "small talk" eller møder efter behov, er der en gensidig orientering

For børnene i glidende overgang er der et tæt samarbejde med skoledelen. Her gennemføres overleveringssamtaler mellem SFO’en og børnehaveklasseleder og den pædagog der følger med over i skoledelen.

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov, kan være børn der har:

Motoriske vanskeligheder

Sproglige vanskeligheder

Koncentrations vanskeligheder

Adfærds problemer

Personlige/sociale vanskeligheder

Familier der i kortere eller længere tid er ressourcesvage.

For børn med særlige behov gælder til hver en tid at et samarbejde mellem forældre, skole/AKT lærer, SFO og evt. PPR vil være nødvendigt, for at kunne klarlægge problemet og derved støtte barnets udvikling. Der laves en fælles handleplan, hvor SFO’en og skole i samarbejde er ansvarlig for, at der bliver tilrettelagt et pædagogisk arbejde med det enkelte barn.

Det er personalets juridiske pligt at beskytte børn, der er truet i deres udvikling, og uanset situationen har personalet/ledelsen pligt til at indberette deres viden til de sociale myndigheder. Forældrene vil, med nogle få undtagelser, altid være bekendt med indholdet i indberetningen.

Samarbejde mellem undervisningsdel og SFO

Samarbejdet breder sig ud til næsten alle temaer i læreplanen. Det tætte samarbejde mellem SFO og skole sikrer helheden i barnets hverdag. Hovedfokus i samarbejdet mellem undervisningsdelen og SFO’en er barnets sociale, personlige og emotionelle udvikling og læring.

Det tætte samarbejde involverer:

Fælles forældremøder for forældrene i glidende overgang.

Indledende dialoger og efterfølgende samarbejde om børnene i glidende overgang mellem SFO personale og børnehaveklasseleder.

Samarbejdet og den didaktiske og pædagogiske planlægning i børnehaveklassen foregår mellem en skolepædagog fra SFO’en og børnehaveklasselederen.

Børnehaveklasselederen har timer i SFO’en.

Daglig kontakt/"small talk" mellem pædagoger og lærere

Pædagogiske møder med fælles temaer.

Fælles skole-hjem samtale 1 gang årligt

Samarbejde mellem AKT lærer og pædagoger

Samarbejde på tværs af undervisningsdelen og SFO-delen, som ses ved emneuger, skolefester, etc.

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere har stor betydning for igennem fællesskabet at kunne udnytte den kompetence og potentielle merværdi, der ligger i et tæt samarbejde mellem to faggrupper.

Krop og sundhed

Sundhed er et bredt begreb, som indbefatter mange aspekter

fysisk velvære

kost

motion

psykisk og social trivsel

I SFO’en har vi til opgave at motivere barnet til motion via fysiske udfoldelser gennem leg ude, inde og/eller i hallen.

En af de aktiviteter vi kan tilbyde, er madlavning, hvor en lille flok børn deltager. Her skaber vi mulighed for, dels at give børnene et indblik i hvordan sunde kostvaner og fysisk velvære passer sammen, dels åbner det mulighed for, at styrke den sociale og psykiske trivsel for de børn der har et særligt behov.

Endelig er der en frugtordning, hvor alle børn tilbydes flere slags frugt og et stk. brød af en eller anden slags hver dag.

Rammer for lektiehjælp i SFO tiden

Der oprettes tilbud om lektiecafé fra august 2007. Tilbudet ser således ud:

Der er åbent i lektiecafeen 2 dage om ugen – mandag og onsdag fra kl. 15.00 -16.00

Lektiecafeen vil foregå på skolens bibliotek som stillerum., således skaber vi en rolig atmosfære for lektielæsning.

Der vil være en pædagog til stede, men det skal understreges at det kun er som vejleder. Der vil ikke forgå undervisning, men støtte til selvhjælp.

Det er for alle SFO børn

Det er forældrene, der skal tilmelde børnene til lektiecafe, men der skal dog være plads til at børnene spontant kan komme og få hjælp.

Det er stadig forældrenes ansvar selv at tjekke lektieseddel og følge med i børnenes læring.

Er der specielle arrangementer, som tur ud af huset eller andet, prioriteres dette højere end lektiehjælpen.

Tilbudet om lektiehjælp skal være en positiv oplevelse for børnene, og de skal lære at benytte sig af de andre børns viden og søge hjælp.

SFO læreplanstemaer

Udgangspunktet for læreplanstemaerne er den antagelse, at pædagogisk virksomhed omfatter en bred vifte at situationer, hvor der sker læring, opdragelse, udvikling og trivsel.

Læring er en indre proces hos barnet, der sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

Rammerne for Ødis Skoles SFO:

Vi er normeret til … SFObørn og … Juniorklubbørn.

Vi befinder os i en ældre bolig med kælder, stue og 1. sal. Derudover har vi et kælderlokale på skolen, samt mulighed for at benytte alle faglokaler.

Endelig har vi et stort lokale over idrætshallens cafeteria, hvor juniorklubbørnene har deres tilholdssted.

Udenoms/udendørs arealet, hvor børnene må færdes frit er meget stort og med mange muligheder. Dels er der skolegårdene med diverse legeredskaber, dels sportspladsen, en mindre skov, asfaltområder, flere sand "kasser", stier m.m. Det er ikke afgrænset i SFO område og skoleområde, idet børnene, både i og udenfor skoletid må færdes overalt på skolens matrikel.

Idet vi er en lille institution og derfor kun få ansatte, er vi nødsaget til at fortage en prioritering af de seks læreplanstemaer. Det er ikke fordi vi ikke finder alle vigtige, men prioriteten skal ses i forhold til de tilstedeværende ressourcer.

De seks læreplanstemaer er:

1 Personlige kompetencer

2 Sociale kompetencer

3 Sprog

4 Krop og bevægelse

5 Naturen og naturfaglige fænomener

6 Kulturelle udtryksformer og værdier

Personlige kompetencer

Barnet skal opleve at:

Være værdifuldt i sig selv.

Det er vigtigt at blive set og hørt hver dag og få ros for hvad der går godt.

På børnemøder kan barnet bidrage med tanker og ideer til fællesskabet.

Barnet skal have mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter

Det bemærkes af børn og voksne, når det enkelte barn ikke er i SFO.

Barnet hjælpes til en tryghedsfølelse og en tro på sig selv.

Barnet skal have en oplevelse af, at den voksne lytter.

Barnet skal have en oplevelse af, at den voksne taler med og ikke til barnet, forstået således at den voksne er i interaktion med barnet.

Værne om sin egen integritet.

Vi møder og respekterer barnet som den person det er.

Vi støtter barnet i at sige til og fra overfor kammerater og at give udtryk for egne grænser.

Vi støtter barnet i at føle sig selv og sin mening værdifuld, men samtidig lære at udvise forståelse for andre og andres meninger.

Vi støtter barnet i at få løst konflikter efter mediationsmetoden, så ingen lider nederlag

Kunne håndtere egne følelser.

Barnet skal opleve, at følelser bliver accepteret og taget alvorligt af personalet og kammerater.

Barnet skal lære at ingen følelser er forkerte eller forbudte.

Barnet skal lære at formulere og udtrykke følelser nuanceret.

Barnet skal lære at lytte til andre

Barnet skal lære at afvente andre og udsætte egne behov.

Barnet skal lære at forstå sig selv og kontrollere sin vrede/reaktion.

Barnet skal lære at håndtere sine følelser ved tab og vind situationer og konflikter.

Vi benytter konfliktløsning efter mediationsmetoden.

Kunne bruge fantasi og kreativitet

Vi tilbyder forskellige aktiviteter, hvor barnet har stor mulighed for at bruge sin fantasi og udfolde sin kreativitet

Vi giver barnet plads til den fri og spontane leg, hvor barnet selv udvikler fantasi og kreativitet

I de faste aktiviteter/værksteder, er der altid en voksen tilstede til at hjælpe og støtte barnet.

Vi tager ofte udgangspunkt i barnets egne ideer og ønsker, og hjælper med at sætte form på disse.

Vi laver så brede tilbud for barnet som vores ressourcer tillader.

Det færdige produkt svarer til barnets evner.

Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør det i stand til at:

Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget, fordybe sig

individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper.

Der er en tavle, hvor det er muligt at vælge sig på dagens mulige aktiviteter, dette giver barnet mulighed for et valg.

Når barnet har tilmeldt sig forskellige aktiviteter fastholdes barnet i disse valg, da disse for det meste er bindende.

Spiller man et spil, gøres dette færdigt inden man foretager sig noget nyt.

Man er forpligtet til at rydde op efter sig selv, inden man foretager sig noget nyt.

Aktiviteter, hvor der fremstilles et produkt, kan ofte strække sig over flere dage gennem flere processer, hvilket gør at barnet lærer, at der er en arbejdsgang med forskellige materialer og de oplever en fordybelse.

Tage personligt ansvar både for sig selv og andre, og opnå selvværd,

ansvarlighed og nysgerrighed.

Barnet skal bruge sin personlige magnet på tavlen til at "fortælle", hvor det befinder sig eller hvilken aktivitet det er i gang med.

Barnet skal huske at sige goddag til den voksne der krydser ind og farvel til en af de voksne.

Børnene skal hver især hjælpe hinanden med at huske på og overholde regler og aftaler.

Barnet skal lære at følge en instruks eksempelvis regler i et spil.

Barnet skal lære at bruge sit hoved og sine hænder til at opnå forskellige færdigheder, der styrker dets selvtillid

Børnene skal tage initiativ til at være medbestemmende, for eksempel ved børnemøder, og deltage aktivt i den demokratiske proces.

Barnet skal lære at kunne grine og pjatte, og vide at det at grine sammen ikke nødvendigvis er det samme som at grine af hinanden

Sociale kompetencer

Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer, der fremmer:

Udviklinger af respekt og ansvarlighed for fællesskabet.

Barnets sociale fællesskaber på tværs af alder og klassetrin styrkes gennem fælleslege og turneringer, ture ud af huset og alle aktiviteter, hvor der deltager flere børn på én gang.

Oplevelsen af vigtigheden af, at barnet er en del af et spil, en optræden m.m. styrker ansvarligheden for at fællesskabet fungerer

Vi lærer barnet at respektere demokratiske beslutninger, eksempelvis ved børnemøder.

Barnet tilskyndes at involvere/inddrage nyankomne børn, og tage medansvar for at nye børn får den optimale start og føler sig velkomne.

Fortælle børnene hvad der forventes af dem.

Tydeliggøre konsekvensen af handlinger

Udviklingen af empati.

I samspil med andre børn og voksne træne empatifølelser. Dette gøres bl. a. gennem samtaler alene eller i mindre grupper hvor den voksne styrer forløbet.

Ved konfliktløsningssituationer skal børnene lære at læse hinandens udtryk og forstå de følelser modparten har.

Visualisering af den voksnes egne følelser gennem mimik og kropssprog

Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber.

Gennem forskellige aktiviteter får barnet chance for at etablere eller vedligeholde venskaber.

Barnet støttes i hvilken adfærd der skal til for at knytte venskaber. Ord som respekt, finde en ordentlig kontaktform, overholde aftaler m.m.

Man er ikke forpligtet til at drage nye/andre børn ind i sin leg, men det skal begrundes hvorfor man afviser, og der skal med det samme laves en anden aftale, således undgår man at afvise et andet barn og tager samtidigt ansvar for fællesskabsfølelsen.

Barnet støttes dog i at inddrage andre i deres leg.

Opfordring til forældre om at lave legeaftaler med børn, der ikke er en del af ens barns "normale" legekammerater.

Bevidst sammensætninger af grupper.

Erkendelse af og respekt for at ikke alles kemi passer samme.

Accepten af forskellighed.

Der skabes aktiviteter, hvor børnene oplever og lærer at acceptere hinandens forskellighed.

Børnene oplever og lærer af, at de voksne er meget forskellige og giver plads til hinanden.

Børn fra andre etniske miljøer integreres i børnegruppen gennem vores accept og anerkendelse.

Vi accepterer ikke nedværdigende udtryk eller behandling af nogen.

Vi slår ned på mobning og samarbejder med forældre og skole om dette.

Der skal være rummelighed i forhold til børn der er anderledes.

Sprog

Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme:

Evnen til at skabe kontakt og kommunikere

Opfordre børnene til at fortælle om hvad de laver i fritiden.

Hjælpe socialt svage børn til at skabe kontakt til andre børn

Instruere i hvordan man taler ordentligt til hinanden.

Hjælpe barnet til at forstå og benytte humor som en kommunikationsmetode

Evnen til at forstå og anvende kropssprog.

Bevidstgøre barnet om hvordan NN’s kropsprog og mimik er, hvordan NN agerer i forhold til barnets adfærd, og hvordan barnet selv ser ud i forskellige situationer.

Ved brug af socialtræning, drama, teater og i direkte konfliktsituationer, at træne børnene i at aflæse kropssproget.

Mulighed for sproglig kreativitet.

Lade børnene lege med sproget gennem vrøvle-ord, digtning, sangskrivning, opfinde nye ord m.m.

Udviklingen af sprog og ordforråd.

Give børnene mulighed for at høre et nuanceret sprog.

Give børnene nye sprogbegreber og en forklaring på dem.

Formidle den holdning personalegruppen har til det nye sprogbrug, som kommer ind i børnenes verden bl.a. gennem medierne og bevidstgøre børnene om hvad bandeord, og moderne "medieord", som er krænkende og nedladende, gør ved andre.

Bevidstgøre børnene om, at der er mange måder at udtrykke sig på bl.a. gennem sang og musik, højtlæsning, teater.

Lære børnene at kende og bruge almindelige fagudtryk

Barnets læse- og skriveudvikling

Barnet tilskyndes at bruge/ træne sine læse- og skivefærdigheder gennem lege, spil, højtlæsning for hinanden, tegninger m.m.

Barnet skal selv flytte sin brik fra en aktivitet til en anden.

Krop og bevægelse

Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme:

Udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser.

Barnet får mange tilbud om fysiske aktiviteter som svømning, dans, motoriske lege,

boldspil, elastikkrig, kælkning, vandkamp, forskellige lege i hallen, sansestimulerede

lege.

Motoriske færdigheder både grov og finmotorik.

Gennem playstationspil/computerspil træner barnet sin øje-hånd koordination samt finmotorikken.

Ved forskellige boldspil, ved at stå på rulleskøjter, sjippe, danse, køre mooncar, forskellige fangelege m.m. trænes barnets grovmotorik og koordinationsevne.

Ved at sy, tegne, male, lave perleplader, smykker, leg med geomatik, kapla, forskellige spil m.m. trænes finmotorikken.

Barnets glæde ved bevægelse.

Den voksne vil støtte og opfordre til bevægelse

Når der tages hensyn til barnets egne ideer til bevægelseslege vil dette fremme lysten og glæden ved at røre sig.

Vi skal skabe rum for at det er legalt at bevæge sig, uanset egne evner. Det skal være sjovt.

Vi giver børnene passende udfordringer, så de får mod på til stadighed at udfordre ogoverskride egne grænser.

Lave sjove og måske nye fysiske aktivitetslege.

Naturen og naturfaglige fænomener

Gennem mangeartede oplevelser i naturen, herunder skolens ude- og

nærmiljø, vil vi fremme barnets lyst til at:

Færdes og lege i naturen.

Der vil hver dag være mulighed for udendørsaktiviteter

Der vil i perioder være mulighed for at deltage i ture til den lokale sø, skov eller til stranden, hvor der vil være rig mulighed for at udforske naturen

Barnet lærer at tage hensyn til og forstå, hvorfor vi skal have respekt for og behandle naturen ordentligt.

Børnene lærer hvorfor man ikke smider affald i naturen.

Udforske og eksperimentere.

Barnet skal have tid og mulighed for at udforske og undersøge materialer og samle blade og insekter. Den voksne viser interesse i det barnet finder og giver plads til fordybelse.

Barnet skal have mulighed for at eksperimentere med vand, mudder, hulebyggeri, bålaktiviteter, bruge naturmaterialer i kreative sammenhænge, plukke og presse blomster, sætte drager op, m.m.

Barnet får kendskab til de fire elementer – vand – luft – ild – jord.

Bruge alle sanser i naturen.

Barnet tilbydes hver dag udeaktiviteter, så de kan mærke de skiftende årstider.

Børnene opfordres til at se, føle, lytte, lugte og mærke naturen rundt om dem.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Gennem mangeartede kulturelle og æstetiske oplevelser og inspiration i hverdagen, vil vi fremme:

Lysten til at eksperimentere med – øve sig i – og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser.

Børnene gives mulighed for at udforske forskellige udtryksformer som f.eks. dans og teater, MGP, karaoke, musik m.m.

Arbejde i og med kunst

Deltagelse i skolens emneuger.

Lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder.

Der forefindes altid litteratur i form af tegneserier, letlæselige bøger,

højtlæsningsbøger og faglitteratur.

Børnene tilbydes at deltage i et musisk værksted.

Der leges med teater og børnene finder selv på små skuespil, som de viser for andre.

Der tilbydes at arbejde i et kreativt værksted hvor der eksperimenteres med forskelligt materialebrug og udtryksformer

Der tilbydes ture til kunstudstillinger.

Der tilbydes at deltage i forskellige kulturelle oplevelser i "Nicolaj for børn"

Der er til tider tilbud om biografture for de børn, der ikke har mulighed for at holdeferie med sine forældre.

Der spilles musik i SFO’en.

Lysten til at udforske redskaber og materialer som æstetiske virkemidler.

Indretning af et kreativt værksted, hvor børnene skal kunne inspireres af forskellige billeder, produkter, materialer og redskaber.

Udstilling af de produkter børnene laver.

Lave forskellige projekter, hvor der bruges anderledes materialer.

Give barnet erfaring i brug af forskellige materialer.

Der gøres plads til fordybelse og lægges op til diskussion om æstetik, hvorved barnet får chance for at stille sig kritisk op overfor egen udførelse af arbejdet.

Barnets kreativitet.

Det er vigtigt at gribe børnenes spontane ideer og hjælpe dem med at udvikle dem.

Den frie leg giver plads til den enkeltes fantasi til at udfolde sig.

Praktiske pædagogiske tiltag:

Børneråd – der vælges en børnerådsrep. én gang hver 3. måned, der varetager ordstyrerjobbet og laver dagsorden sammen med en fra personalegruppen.

Frugtsituation – forgår i små intime grupper, for at sænke støjniveauet.

Hallen – bruges oftest ved dårligt vejr

Kreativt værksted – indedørs og udendørs

Musik/benyttelse af skolens musiklokale – sang og instrumentkendskab

Bål og natur – bålmad

Madklub/benyttelse af skolekøkkenet

Svømning

Fisketure

Ture til sø og skov – i nærmiljøet

Pigeture/Drengeture

Andre uspecificerede ture ud af huset i mindre grupper (15 i bussen)

Optrædesituationer som dans, teater. MGP m.m.

Holdspil/sport

Hygge på stuen med tegning, perlebræt, højtlæsning, brætspil m.m.

Diskotek

Rollespil

Kunstskole

Træværkssted/benyttelse af skolens sløjdlokale

Computerspil

Fri leg

Mooncarløb

Ude aktiviteter

Stillerum

Drama og teater

Tager gamle lege op

Hulebyggeri

Evaluering og dokumentation

Der vil løbende evalueres. Evalueringen vil tage udgangspunkt i det enkelte barn, i en gruppe og i de forskellige aktiviteter.

Vi vil undervejs prøve forskellige evalueringsmetoder af, for at finde den eller de metoder der passer os bedst.

Evalueringen vil ske ved hvert afdelingsmøde.

1 gang om året vil læreplanen tages til revision, for at se om der skal ske ændringer i den, eller om vi lever op til de krav vi stiller os selv.

Dokumentationen kan ske gennem billedcollager, videoanalyse, forskellige beskrivelses

metoder som logbøger, interviews, iagttagelser og observationer. Andre

dokumentationsmetoder kan være udstillinger, optræden, o.s.v.